Omgivelser, der understøtter
aktiviteter og deltagelse
Et miljø er aldrig neutralt
Det påvirker, hvordan børn kan være til stede, regulere sig og deltage.
Et miljø skal ikke nødvendigvis være roligt, stimulerende eller ens for alle.
Det skal kunne tilpasses det, der skal ske – og de børn, der skal være i det.
Krop & regulering
Hvad hjælper barnet med at være til stede?
Lys, lyd, bevægelse, visuelle indtryk, temperatur, mulighed for pauser og kropslig variation påvirker barnets mulighed for at regulere sig.
Aktivitet & deltagelse
Hvad skal miljøet gøre muligt?
Et rum til fordybelse kræver noget andet end et rum til bevægelse, samarbejde, kreativitet eller overgang.
Omgivelser & relationer
Hvordan inviterer miljøet til at være sammen?
Rum kan skabe mulighed for kontakt, fællesskab, tilbagetrækning, overskuelighed og forskellige måder at deltage på.
Miljøet skal kunne skifte med aktiviteten
Læringsmiljø handler ikke kun om trivsel. Det handler om barnets mulighed for at deltage
Hvordan omgivelserne former barnets mulighed for at være med
Det, der hjælper et barn med at fordybe sig, er ikke nødvendigvis det samme, som hjælper barnet med at samarbejde, bevæge sig eller skifte aktivitet.
Et miljø skal derfor kunne skifte med det, der skal ske.
Derfor ser vi blandt andet på:
- lyd og akustik
- lys og visuelle indtryk
- mulighed for bevægelse
- rum og afstand
- overskuelighed og struktur
- mulighed for at trække sig
- variation og skift
- materialer og taktile indtryk
- hvordan rummet understøtter den konkrete aktivitet
Ét miljø – mange aktiviteter
Fordybelse
Ro, overskuelighed og mulighed for at rette opmærksomheden.
Samarbejde
Kontakt, fælles fokus og mulighed for at være tæt på andre.
Bevægelse
Plads, variation og mulighed for at bruge kroppen.
Overgange
Tydelighed, orientering og mulighed for at finde sig til rette.
Pause
Mulighed for afskærmning, lavere stimuli og restitution.
Når arkitektur møder viden om hjernen
Omgivelser påvirker ikke kun, hvad vi ser. De påvirker også, hvordan vi orienterer os, retter vores opmærksomhed og oplever et sted.
Viden fra neuroarkitektur og miljøpsykologi undersøger blandt andet, hvordan lys, lyd, rum, materialer, visuelle indtryk og mulighed for bevægelse kan påvirke menneskers oplevelse, regulering og kognitive funktioner.
Hos Sans & Samspil bruger vi ikke neuroarkitektur som en opskrift på, hvordan et rum skal se ud. Vi bruger den til at stille bedre spørgsmål:
Hvad skal miljøet gøre muligt?
Hvilken aktivitet skal kunne foregå her?
Hvilke krav stiller aktiviteten til kroppen og sanserne?
Og hvordan kan omgivelserne rumme forskellige børn og forskellige måder at deltage på?
Når omgivelserne passer bedre til det, der skal ske
Vi kan ikke altid ændre barnets forudsætninger.
Men vi kan undersøge, hvad omgivelserne kræver – og hvad de gør muligt.
Når krop, aktivitet, relationer og omgivelser spiller bedre sammen, kan deltagelse blive lettere.
Ikke fordi barnet skal tilpasses rummet.
Men fordi rummet også kan tilpasses barnet.
